Om at bo i en andelsforening
At være andelshaver betyder, at man ejer en andel af en andelsboligforenings formue i forhold til sit indskud. Man ejer ikke den bolig, man bebor. Den ejer foreningen, og man sidder selv til leje.
Lejen går dels til betaling af kreditforeningslån, dels til grundskyld, husforsikring renovation og vedligeholdelse m.m. Groft sagt kan man sige, at al udvendig vedligeholdelse af boliger og fæl-lesarealer påhviler foreningen, mens indvendig vedligeholdelse er den enkelte andelshavers an-svar. Der betales ikke som ved ejerboliger ejendomsværdiskat.
Pligter og rettigheder er reguleret gennem foreningens vedtægter, husorden og for AB Stolpedalens vedkommende også ”Retningslinjer for ombygning og beplantning”. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der på sit årlige møde vælger en bestyrelse blandt andels- haverne til ikke blot at varetage de daglige arbejdsopgaver, men også til at planlægge de mere langsigtede. Som i andre foreninger er der kun medlemmerne til at klare de fælles opgaver. Nye som gamle andelshavere må derfor yde en indsats for at få det hele til at fungere, d.v.s. være villige til at stille op til bestyrelsen, møde op på vore 2 årlige arbejdsdage og i det hele taget være aktive i foreningen (så længe kræfterne er til det).
Mange opfatter en andelsboligforening som et sted, hvor man kan bo i forvisning om at være fri for alle forpligtelser. Som antydet holder dette ikke helt stik, og bestyrelsen må derfor ved ledige andele og i overensstemmelse med foreningens idegrundlag tilstræbe en hensigtsmæssig beboer-sammensætning for at nødvendige arbejdsopgaver kan blive løst på forsvarlig måde inden for foreningens rammer, så AB Stolpedalen kan fremstå som veldrevet, solid og attraktiv.
Hvordan bliver man andelshaver?
Er I efter at have læst om, hvad det vil sige at bo i andelsboligforening med de rettigheder og forpligtelser, det medfører, stadig interesseret, så kan I blive skrevet på vores interesseliste ved at sende en e-mail til vores formand på [email protected], hvor I skriver lidt om jer selv, hvorfor I er interesseret i at bo i AB Stolpedalen, hvad I mener, I kan bidrage med, og hvornår et evt. bolig-skifte vil være aktuelt.
Vi skal gøre opmærksom på, at man ikke kan lade sig skrive op til en bestemt bolig eller husty-pe. Ved en ledig andel bliver denne i første omgang tilbudt ansøgere på interesselisten, som har meddelt, at de er aktivt søgende. Finder man ikke boligen svarende til behov og forventninger, bevarer man sin plads på listen. Foreningen forbeholder sig ret til med udgangspunkt i størrelsen og typen af den ledige bolig at vælge blandt interesselistens ansøgere.